Loriot og hans grønne sofa hører uadskilleligt sammen

(tae/spot) Loriot døde den 22. august 2011. Ti år efter hans død huskes hans skitser og karikaturer stadig. Den grønne sofa vil for altid være hans arv. Loriot (1923-2011), mesteren i god underholdning, døde for ti år siden - den 22. august 2011 - i Ammerland ved Starnberg-søen. Den kendte humorist blev 87 år gammel. Gennem sine skitser og karikaturer lever Loriot videre den dag i dag. Hans pærenæser blev særligt berømte. Hans værker omfatter bøger, serier og film, og Loriot har også opført operaer og teaterstykker. Sætninger som "Der plejede at være mere flitter!", "Et klaver, et klaver!" og "Sig ikke noget nu..." citeres af Loriot-fans den dag i dag. Loriot har altid været en stor observatør af mennesker - han var især glad for "kommunikationsforstyrrelser", som han selv sagde. Disse mennesker ville interessere ham "mest af alt". "Alt det, jeg synes er sjovt, skyldes brudt kommunikation, at man taler forbi hinanden." Hans korte skitser og tegneserier, som han altid kommenterede fra en ikonisk grøn sofa, lever også af dette. "Morgenmadsægget" Denne skitse kaldes nogle gange bare "Ægget" og er en af Loriots mest populære skitser. Den tegneseriefilm handler om et ægtepars hverdag. De to sidder ved morgenbordet. Manden erklærer dystert: "Berta, ægget er hårdt!", hvortil konen svarer: "Jeg hørte det." Derefter opstår der en dialog, hvor de to - som så ofte i Loriots film - taler forbi hinanden. Hermann bebrejder sin kone, at hun ikke kunne koge ægget i fire og et halvt minut. "Jeg kan mærke det, når ægget er blødt," forklarer Berta. Til sidst siger Hermann: "Jeg slår hende ihjel. I morgen slår jeg hende ihjel." "Herren im Bad" "Herren im Bad" er også en af Loriots mest kendte sketches. Hovedpersonerne er hr. Müller-Lüdenscheidt, dr. Klöbner og en pibeand. De to herrer sidder sammen i badekarret på et hotelværelse - Dr. Klöbner har taget fejl af værelsesnummeret. Ingen af dem ønsker dog at forlade badekarret, så de bliver enige om vandtemperaturen. Dr. Klöbner ønsker at bade med sin pibeand, hvilket Müller-Lüdenscheidt kraftigt afviser. Dialogen fortsætter og ender med en dykningskonkurrence. I slutningen af skitsen dukker en tredje mand op i døråbningen - mens de to andre er ved at dykke - og spørger: "Er dette værelse 107?" "Mors klaver" Denne skitse er også kendt som "Home TV". I modsætning til de to foregående tegnefilm er denne en live-action-film. Udråbet "Et klaver, et klaver!" blev takket være skitsen til et bevinget ord. Panislowski-familien modtager et klaver fra Moder Berta i Massachusetts. Hr. Panislowski (Loriot) ønsker at indfange dette øjeblik sammen med hele familien med et filmkamera: Sønnen Thomas (Rudolf Kowalski) følger instrukserne om at gøre det. Han bliver gentagne gange spurgt: "Er båndet i gang?", og han svarer med et stadig mere fortvivlet "Ja, det er det! Panislowskis kone, kaldet "Muttilein" (Ingeborg Heydorn), samt hans barnebarn, svigerdatter og flyttefirmaer får også præcise instrukser fra Panislowski. Igen og igen går noget galt under transporten af klaveret, så filmen må startes forfra igen og igen. "The Noodle" En mand (Loriot) og en kvinde ved navn Hildegard (Evelyn Hamann) mødes til et romantisk måltid på en italiensk restaurant. Begge spiser en pastaret. Da manden tørrer sig om munden med en serviet, sidder en aflang nudel fast på hans underlæbe. Han bekender sin kærlighed til hende, men Hildegard er distraheret af nudlen. Under sin kærlighedstilståelse tager han gentagne gange fat i sit ansigt på en sådan måde, at nudlen klæber fast på et andet sted i ansigtet hver gang. I begyndelsen forsøger Hildegard at afbryde hans ordstrøm, men så ser hun bare talløst til. "Jul på Hoppenstedt's" Som mange af Loriots skitser stammer denne fra Loriots tv-serie af samme navn. "Jul på Hoppenstedts" varer hele 25 minutter og består af forskellige scener fra forberedelserne til julen til køb af gaver og selve fejringen i familien. Bedstefar Hoppenstedt (Loriot) køber først en julegave til sit barnebarn Dicki (Katja Bogdanski), nemlig modelbyggesættet "Wir bauen uns ein Atomkraftwerk".