For at få succes som kunstner havde Leni Riefenstahl brug for Willy Zielke. Nina Gladitz beskriver i sin bog, hvordan Riefenstahl misbrugte fotografen og instruktøren til egne formål

Ny undersøgelse om Leni Riefenstahl Snydt om hans arbejde: Willy Zielke-sagen For at få succes som kunstner havde Leni Riefenstahl brug for Willy Zielke. Nina Gladitz beskriver i sin bog, hvordan Riefenstahl misbrugte fotografen og instruktøren til egne formål. Christiane Fricke 13. februar 2021 - 13:06 Dette foto cirkulerer også i litteratur og handel som et billede af Leni Riefenstahl under titlen "Den unge atlet" eller "atlet". Düsseldorf. Næppe nogen ville vide mere detaljeret, hvad den tragiske livshistorie om fotografen og instruktøren Willy Zielke (1902 til 1989) gik ud på. For dertil skulle man have taget op mod filmskaberen Leni Riefenstahl (1902 til 2003), der som bekendt tog enhver, der pillede ved hendes lånte berømmelse, i retten. Hitler-vennen, der indtil det sidste betragtede sig selv som en apolitisk exceptionel kunstner, førte også en retssag mod dokumentaristen Nina Gladitz. Riefenstahl havde sagsøgt Gladitz, fordi hun angiveligt fejlagtigt hævdede i sin film "Time of Silence and Darkness" fra 1982, som blev sendt på WDR, at Riefenstahl havde brugt internerede Sinti og romaer som statister til sin film "Tiefland", som hun færdiggjorde i 1944; og Riefenstahl var ligeglad med, at de efterfølgende blev deporteret til Auschwitz, hvor de fleste af dem blev myrdet. Gladitz vandt den lange procedure i anden omgang på næsten alle punkter og begyndte yderligere forskning. Resultatet er den spændende, følelsesløst skrevne publikation "Leni Riefenstahl. Karriere for en gerningsmand”, for nylig udgivet af Orell Füssli. Willy Zielke blev rekrutteret af Riefenstahl i 1935 til at være den kunstneriske leder for prologen til hendes olympiske film, fordi hun havde brug for hans kunstneriske talent for at gøre hendes film til en succes. Hun havde brug for det, "hvis hun permanent ville beholde det rige af dokumentarfilm, som Hitler havde givet hende," siger Gladitz og beskriver instruktørens bagtanke. Zielke selv tænkte ikke meget på hende som filmskaber. "En række kedeligt filmede marcher," bemærkede han efter at have set deres partikonferencefilm "Triumph of the Will." Han undervurderede dog hendes talent for intriger. Ifølge Gladitz sørgede Riefenstahl ikke kun for, at han aldrig igen kunne lave en film selvstændigt i "Det Tredje Rige" og arbejde som kameramand for andre end hende. Hun skulle efter sigende have gjort ham fuldstændig afhængig af sig selv og indirekte sikret, at han blev indlagt på et psykiatrisk hospital, hvor nazistiske læger derefter invaliderede ham og tvangssteriliserede ham. Var en fremragende fotograf og filmskaber. Leni Riefenstahl sikrede sit talent på en grusom måde. Gladitz fortæller Handelsblatt tre emner, der er vigtigst for hende: hendes resultater om filmen "Tiefland", sponsoreret af Hitler, som den ultimative antisemitiske film, der "langt formørker" den betændende film "Jud Süß" og udsigten om en fremtid uden jøder skulle præsentere, livshistorien om Willy Zielke, der blev udnyttet af Riefenstahl, deporteret til sindssygehospital og næsten dræbt, og rollen som den preussiske kulturarvsfond (SPK), vogter for 700 kasser af Riefenstahls ejendom siden 2018. Det, der er særligt interessant for kunstmarkedet, er Gladitz’ kritik af håndteringen af ​​forfatterskabet til Zielkes olympiske fotografier. Riefenstahl havde allerede erhvervet disse i løbet af sin levetid ved hjælp af hårrejsende metoder og erklærede dem for sine egne. Institutioner og markedsdeltagere fastholdt nogle gange denne legende mod deres bedre vidende. Det gælder også den preussiske kulturarvsfond, der indtil for nylig offentliggjorde fotografier som fx spydkasterens buste som Riefenstahl arbejder og markedsførte dem via fondens egen billedportal bpk. I mellemtiden har hun rettet billedteksten i en blog om Riefenstahl-godset, efter at en filmproducent ifølge Gladitz skrev et barskt brev til fondens præsident Hermann Parzinger. "Billedet kom højst sandsynligt fra fotografen, kameramanden og instruktøren Willy Zielke," siger fondens blog. Der forskes i øjeblikket i dette. Derudover ville Zielke have alle rettigheder til sine film og fotografier til Riefenstahls olympiske projekt, inden han begyndte sit arbejde i maj 1936 på kontrakt med Riefenstahls Olympiade Film G.m.b.H. tildelt. Ludger Derenthal, leder af fotografisamlingen på Berlins statsmuseer, tilføjede da han blev spurgt, at disse var billed- og brugsrettigheder. Og han synes, det pågældende billede er "temmelig tydeligt", 99,5 procent et Zielke-billede. Fonden siger, at den regelmæssigt tilpasser sine publikationer til opdaterede resultater, såsom i dette tilfælde blogindlægget fra 2018.